Sådan vasker du en dundyne
En dundyne kan tåle at blive vaskes ved op til 60 grader i vaskemaskinen. Dog anbefaler vi ikke, at du gør det særlig ofte, da vask er hårdt for dunene. Hvis du vasker din dyne tit, så vil det i sidste ende skade dynens bæreevne. Dynen bliver dermed dårligere til at holde isolere og holde på dens varmegrad.
Når du vasker din dyne, er det vigtigt, at du sørger for, at dynen bliver helt tør. Det kan du gøre ved at smide den en tur i tørretumbleren. Hvis ikke dunene bliver helt tørre, så bliver de beskadiget og kan knække. En anden årsag til, at det er vigtigt, at dunene bliver helt tørre er for at undgå at der kommer mug i dynen. Desuden minimere du også risikoen for at tiltrække husstøvmider og andre bakterier ved at lade dunene tørre ud, da hussstøvmider trives bedst i fugtige områder og ikke i tørre områder.
Du kan også med fordel med jævne mellemrum smide din dyne i tørretumbleren. Hver nat udleder du en mase fugt i form af sved og varme, som sætter sig i dynen. Turen i tørretumbleren vil bidrage med at få luft i mellem dunene og dermed fjerne fugten. En tur i tørretumbleren vil også gøre dynen mere fluffy. Du skal dog være opmærksom på, at dynen ikke kan blive lige så fluffy som en ny dyne.