Har du styr på din sovestilling?

Det er ikke sundt at sove på maven, men godt at ligge på siden

Det er ikke sundt at sove på maven, men godt at ligge på siden


Søvn er vigtig, for at du kan fungere, og for at kroppen kan restituere og hele. Hvis du har en tendens til at få ondt i nakken, ryggen, lænden eller hoften er det vigtigt, at du får din gode nattesøvn. Men det er et problem er, hvis måden, du sover på, er med til at skabe smerterne. Der er derfor bred enighed om, at man ikke skal ligge på maven, og at det faktisk er bedst at ligge på siden eller ryggen. Har du styr på hvordan du ligger når du sover?

Ligger du på maven?

Ligger du på maven?

Det er ikke en god liggestilling at sove på maven. Faktisk anbefales det, at man vænner sig af med det, selvom det kan være meget svært at ændre sine sovevaner. Det er generelt ikke godt for hverken indvolde eller tarme at ligge på maven, idet der kommer et stort pres på herpå. Derudover er det dårligt for nakken, fordi man vrider den i en skæv position, når man skal have plads til hovedet. Og det giver også nakken et knæk bagover, der kan give spændinger og smerter. At ligge på maven er også dårligt for ryggen. Denne stilling skaber et stort svaj, som belaster ryggen, og som kan skabe smerter.

Hvis du sover på maven, er det mest optimalt for dig at bruge en meget lav hovedpude og en fast madras.
Ligger du på ryggen?

Ligger du på ryggen?

Det er meget bedre og sundere at ligge på ryggen, selvom det kan være hårdt, hvis du har ondt i den. Du kan eventuelt lægge en pude under knæene, som vil få din rygsøjle til at slappe mere af. Måske har du også brug for en lille pude under lænden, hvis du har ondt. Er du meget svajrygget, er det dog ikke en god sovestilling at ligge på ryggen. Og så er der også nogle forskere, der mener, at det ikke er så godt at ligge på ryggen, fordi det kan gøre det sværere at trække vejret. De mener, at det er bedst at ligge på siden.

Hvis du sover på ryggen, er det mest optimalt for dig at bruge en meget lav hovedpude, så din nakke bøjer mindst muligt.

Se vores udvalg af hovedpuder her.
Ligger du på siden?

Ligger du på siden?

Det er godt at ligge på siden - hvis altså ikke du vrider i rygsøjlen ved at dreje i hoften. Vær opmærksom på, at dine ben gerne skal ligge parallelt og lige oven på hinanden, så det ene ben ikke ligger længere fremme end det andet. Du kan evt. lægge en pude eller et tæppe mellem knæene, hvis det er ubehageligt, at de ligger lige oven på hinanden. Dine skuldre og hofter skal også være lige oven på hinanden, og du bør have armene foran kroppen.

Når du ligger på siden, kan det dog godt belaste skuldre og hofter. Derfor skal du sørge for at have en ordentlig madras og en god pude pude, der skåner og støtter din krop. Hvis du sover på siden, holdes rygsøjlen lige og understøttet, den skader ikke nakken, og tarmene kan arbejde som de skal. Det giver dig en god og rolig søvn. Uanset hvordan du ligger, så må du ikke sove med armene over hovedet eller med hovedet hvilende på armene. Det gør nemlig, at armene begynder at sove.

Hvis du sover på siden, har du alt efter din skulderbredde og smag brug for en medium eller høj hovedpude.

Hav en god hovedpude

En god og støttende hovedpude er en vigtig del af den gode sovestilling, der giver dig den bedst mulige søvn.
Du bør ikke bruge mere end én pude, og tykkelsen afgøres af din vægt, kropsbygning og den stilling, du sover i.

Hvis du sover på siden, er det vigtigt, at puden udfylder det hulrum, der er mellem dit hoved, din nakke og madrassen, så din nakke er lige. Målet for hovedpuden er, at din nakke og rygsøjle har samme form og facon, som hvis du stod op.
Sover du på ryggen, er det vigtigste, at puden støtter nakken. Lige meget om du sover på ryggen eller på siden, skal puden støtte under hoved og nakke og ikke under skuldrene eller den øverste del af ryggen.
Har du ikke fået besvaret dine spørgsmål?

Har du ikke fået besvaret dine spørgsmål?

Har du brug for mere information og hjælp til at forbedre din sovestilling? Så besøg os i vores butik i Holstebro og tag en snak med en af vores ekspedienter. Eller orientér dig i vores brede univers af dyner, puder og sengetøj på vores webshop.