Skab et sundt sovemiljø
En god nattesøvn har, som nævnt tidligere, en stor betydning for dit helbred - både dit fysiske og mentale helbred. Det er derfor vigtigt, at du skaber de bedste rammer din din nattesøvn. Hvis du har allergi, astma eller anden overfølsomhed, kan allergivenligt sengetøj være med til, at du får en god nattesøvn uden gener.
Ud over at sove med allergivenligt sengetøj, så kan du også gøre andre ting, for at skabe et sundt sovemiljø. Det er vigtigt at du sørger for at lufte ud dagligt. Hver nat udleder du en masse sved og varme. Når du lufter ud, så fjerner du fugten fra soveværelset. Fugten sætter sig dermed ikke i din pude, dyne. Du giver dermed husstøvmider sværere livsbetingelser, da de lever bedst i fugtige områder. Vi anbefaler ikke, at du reder din seng med det samme. Hvis du reder sengen med det samme eller kort tid efter, at du er stået op, så holder dynen på varmen, og din madras kan derfor have svært ved at komme af med fugten. Vi anbefaler derfor at du fjerner din dynen og puden fra sengen og venter med at redde den. Derudover kan du også med fordel bruge en rullemadras, da den beskytter din madras fra en masse fugt. Derudover så kan mange rullemadrasser også vaskes. Læs mere om, hvorfor det er vigtigt at bruge en rullemadras. Derudover er det også vigtigt, at soveværelset heller ikke er for varmt, da det som sagt giver bedre livsvilkår for støvmider og andre levende organismer. Vi har lavet en guide til, hvordan du bedst muligt vedligeholder din pude og dyne. Find guiden omkring vedligeholdelse af dyner her. Find guiden omkring vedligeholdelse af puder her. Du kan med fordel en gang i mellem smide din dyne og pude i tørretumbleren. En tur i tørretumbleren fjerner fugt mellem dunene i dynen og puden. Produkterne bliver derfor mere mere fluffy. Ovenstående tiltag kan bidrage til et bedre sovemiljø samt forebyggelse af husstøvmideallergi. Du vil dermed få en bedre søvn, da du er fri for f.eks. løbende næse eller irriteret øjne som kan være symptomer på allergi.